Public Broadcasting Service | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Velgørende virksomhed i USA (501(c)(3)) |
Grundlagt | 3. november 1969 |
Grundlæggere | James Day John Macy Hartford N. Gunn Jr. |
Hovedsæde | Crystal City, Virginia, USA |
Produkt | Public television[1] |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Public Broadcasting Service (PBS) er et almennyttigt fjernsynsselskab i USA, der er finansieret af donationer. Organisationer, selskaber og privatpersoner donerer penge til netværket til finansiering af programvirksomheden.
PBS er opbygget som et nationalt tv-netværk med 349 medlemsstationer spredt over hele USA. Der er ingen central programproduktion, og alt indhold produceres af de enkelt stationer, hvorefter produktionerne distribueres lokalt og nationalt. Hovedkontoret ligger i Arlington i Virginia.
Netværket begyndte sin virksomhed i 1969 og udsendelserne startede i 1970 efter forgængeren National Educational Television (NET).
Modstykket inden for amerikansk radio er National Public Radio (NPR) og Public Radio International (PRI). De almennyttige radio- og tv-netværk har dog vanskeligt ved at tiltrække lyttere og seere i større omfang i forhold til de kommercielle konkurrenter.
PBS, som er public broadcasting, skal ikke forveksles med den type af aktivitet, der drives under betegnelsen public access. Sidstnævnte er den type af kanaler, hvor borgerne selv producerer egne programmer.